Handicapservice inviterer:
Sneak Peek, Roskilde Festival
torsdag 10. maj 2018, 14:00-16:00
Kristi Himmelfartsdag, torsdag 10. maj 2018, inviterer Handicapservice ved Roskilde Festival til et lille ”Sneak Peek” på årets festival.
Har du overvejet at tage på Roskilde Festival? Men er lidt usikker på hvordan det er at være på festival, hvis man har et eller flere handicaps?
Så er her muligheden for at
-
få mere at vide om vores tilbud til handicappede gæster og medarbejdere
-
møde folk med handicaps, som selv har været på Roskilde Festival
-
komme rundt og se festival-pladsen
-
høre om årets musikprogram og events
-
få svar på dine spørgsmål
Arrangementet foregår på Dyrskuepladsen, Hal 6, Darupvej 19, 4000 Roskilde. Programmet begynder klokken 14:00, men du er velkommen allerede fra klokken 13:30, hvor vi byder på en øl, vand, kop kaffe m.m.
Programmet slutter omkring klokken 16:00, men du er også velkommen til at hænge lidt ud bagefter og nyde det gode selskab og de dejlige omgivelser.
Alle er velkomne. Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Send en mail til handicapservice@roskilde-festival.dk senest mandag 7. maj.
|